2024 Forfatter: Harry Day | [email protected]. Sidst ændret: 2023-12-17 15:42
Jeg gik på ski sidste weekend.
Vidunderlig tur, afslappet, til din egen fornøjelse.
I enhver sportsaktivitet styres jeg af mit velbefindende.
For mig er det udover spænding også vigtigt at modtage glæde fra det.
Da jeg nærmede mig skoven, gjorde jeg opmærksom på en dreng på cirka 7 år sammen med sin far.
Jeg overhalede dem og gik videre.
Og så efter at jeg havde taget billeder af skovens skønheder, dvælede jeg lidt, og de overhalede mig.
Jeg tog et billede og kørte videre.
De kører foran mig. Drengen er foran, og faren er bagi.
Drengen kører stille. Lille stadig, så han kunne gøre det hurtigere.
Og måske lærer hun bare at stå på ski.
Og far følger ham så roligt.
Ikke opfordre ham til med ordene "lad os skynde os", men bare gå langsommere.
Og jeg følte sådan respekt for denne far.
Til det faktum, at han accepterer sin søn, da han stadig lærer ski.
Til, at far roligt reagerer på, at hans søn sagde, at han var træt og ville hvile.
Drengen faldt i sneen og ligger og hvilede.
Og far står og venter på, at hans søn skal hvile.
Og drengens ansigt var glad.
Og far er ret træt.
Når alt kommer til alt, må han nok begrænse sit ønske om at gå hurtigere.
Og ikke desto mindre følte jeg direkte varmen over for disse to skiløbere.
Jeg overhalede dem og kørte videre.
Rider foran mig er et andet barn i samme alder 7.
Og glider på en lille bakke.
Skiene glider. Og han kan ikke klare det.
Jeg tilbød ham min hjælp.
Jeg siger til ham: "Det er svært for dig at gå, lad mig hjælpe dig."
Og hun støttede ham bag hans ryg, så han kunne passere denne vanskelige sektion.
Og foran ham kørte pigen lidt ældre, måske 10 år gammel.
Og jeg tænkte på, hvordan dette barn har det, når han går efter en ældre pige, sandsynligvis en søster.
Og jeg tænkte, at han måske følte sig svag og uduelig foreløbig.
Han kan endda være vred over, at noget ikke fungerer for ham.
Og han er alene med disse følelser.
Pigen kører foran.
Hun er ivrig efter at køre sig selv på en eller anden måde.
Hun har ikke tid til sin bror.
Og mor eller far er ikke i nærheden.
Deres ansigter er bekymrede, der er ikke engang en skygge af glæde eller glæde over dem.
Og jeg tænkte, at måske disse to uden støtte, måske er det sværere at mestre dette.
Der bruges meget energi på oplevelser om, at "der er noget galt med mig, jeg kan ikke gøre det."
Jeg følte sorg og sympati for dem …
Og jeg tænkte også, at det ville være rart at finde sådan en balance, så barnet ville have det godt og forælderen også.
Jeg begyndte at overveje, hvordan denne balance kunne opnås? …
En forælder kan jo kede sig til at køre stille.
Og barnet er endnu ikke i stand til at gå hurtigt.
Og jeg forestillede mig, at for eksempel far sagde til sin søn:”søn, jeg går videre, og du går så stille som du kan, skynd dig ikke. Og jeg vil køre lidt og vende tilbage til dig."
Hvordan ville jeg have det, hvis jeg var min søn?..
Ja, det ville nok være alarmerende …
Og en anden måske ikke …
Eller måske kunne far gå videre og give sin søn sine pinde at holde på. Og på denne måde ville sønnen lære at stå på ski.
Eller måske kan denne balance findes, hvis forælderen finder noget behageligt for sig selv i, at han skal gå langsommere, end han gerne ville, hvis han kørte alene.
Alternativt er der i denne langsomme tur mere mulighed for at beundre vinterskoven og himlen.
Eller tænk langsomt på noget, som mig …)))
Sandsynligvis vil deres muligheder være passende for alle.
Det forekommer mig, at det er vigtigt, at det i dem ville være følelsesmæssigt godt for både forælderen og barnet.
Så der ville blive taget hensyn til både den ene og den andens interesser.
Forældre skal jo ofte gøre noget for og med barnet. Og det forekommer mig, at hvis du finder noget interessant ikke kun for barnet, men også for dig selv i disse spørgsmål, så bliver alle kun bedre af dette.
Og generelt er dette emne vigtigt ikke kun i forholdet mellem forældre og børn, men i forskellige menneskers fælles anliggender: i ægteskab, i et par, mellem voksne forældre og voksne børn osv.
Hvordan formår du at finde en balance i et forhold, så der tages hensyn til alles interesser?
Anbefalede:
I Nastenkas Fodspor. Eller Er Det Praktisk At Have Det Godt?
I Nastenkas fodspor … Husk eventyrfilmen "Morozko" med Natalya Sedykh i titelrollen, hvor mere end en generation sovjetiske børn voksede op? En episode, hvor en letpåklædt Nastenka sidder under et juletræ, og Morozko går rundt, kulden vokser af dette, og han spørger:
HVORFOR I FAMILIER, HVOR ALT ER GODT, ER NOGET IKKE GODT MED BØRN
En lille note om dette emne, da ofte for nylig familier, der er venlige og glade, er begyndt at kontakte, og selvfølgelig er det på den ene side glædeligt, at der er sådanne familier, men af en eller anden grund sker der noget med børnene i disse familier, men ikke at børn for eksempel kæmper voldsomt indbyrdes, eller at børn ikke har typiske langtidserhvervede symptomer - stamme, enuresis, raserianfald, tung vægt osv.
Hvis Folk Har Det Godt I Sex, Betyder Det, At De I Nogle Vigtige, Dybe Ting Er Absolut Solidariske
Forfatter: Mikhail Labkovsky Kilde: Og husk, Dora, sex i mænds sind er farligt i to tilfælde: hvis der altid kun er sex i deres tanker, og hvis sex altid kun er i deres tanker … Nogle bliver gift og ved allerede, at de ikke faldt sammen i sex:
Ondskab Tolererer Ikke Godt, Men Godt Kan Tåle Ondt
Den russiske præst Yakov Krotov siger: "Ondskab tolererer ikke godt, men godt kan tåle ondt." Godt sagt. På mine egne vegne vil jeg tilføje, at det kan tåle godt, men godt skal have en tålmodighedsgrænse, ellers bliver godt til det samme onde, hvis det holder uendeligt og får ondskab til at forstå, at ALT er MULIGT.
Hjernen Er En Balance Mellem De Gamle Og De Unge, Hvem Vinder?
Hej alle sammen👋🏻 Har du nogensinde undret dig over, hvis stemme i dig siger, at du ikke ville komme ind på noget nyt, ikke forsøgte at starte dine planer, at alt dette er en dårlig forretning, og intet vil fungere, og hvis det gør det, så ikke længe … 🙊
