Min Syndige Tunge. Taler Om Sex

2024 Forfatter: Harry Day | [email protected]. Sidst ændret: 2023-12-17 15:42

Skandaler omkring introduktionen af seksualundervisning i skolerne, mange magasins forsøg på at finde en sexspaltist, endeløse intime detaljer om berømtheders liv - flere og flere mennesker begyndte at tale om sex, uden at de engang vidste, hvordan de korrekt navngav, hvad de er taler om. Evgenia Kuyda, Alexey Munipov og Ekaterina Krongauz satte sig ved et rundt bord med en digter, sprogforsker, psykolog, sexolog og chefredaktør for et herremagasin for at finde ud af, hvad der foregik her

Tekst: Evgeniya Kuida, Alexey Munipov, Ekaterina Krongauz

Ekaterina Krongauz: Vi ville tale om dette: hvorfor er det umuligt at have en rolig, kultiveret samtale om sex på russisk? Der er ingen tradition for offentlig samtale, der er ingen sexspaltist, men der er simpelthen ingen passende ord.

Sergey Agarkov, sexolog, formand for foreningen "Kultur og sundhed": Lad os definere. Hvad er en offentlig samtale? Et møde?

E. Krongauz: Det, vi gør nu, er en offentlig samtale.

Agarkov: I tryk? Tja, der er medier, hvor det er muligt at tale om det. Og i Dumaen er det for eksempel umuligt. Lovgiverne er simpelthen bange for disse ord. Det kommer til det latterlige: det er for eksempel nødvendigt at beskrive, hvilke voldelige seksuelle handlinger der kan straffes ved lov. Vi får at vide - er du ude af sind? Så vi skriver alle disse grimme ord i straffeloven - oralsex, analsex? Som et resultat viser det sig, at hvis en ung mand kysser en pige på kinden på gaden og løber væk, er det voldsomme handlinger, og de skal straffes på samme måde som for voldeligt analsex.

E. Krongauz: Det forekommer mig heller ikke, at der sker noget i pressen. Når du læser f.eks. Vores sexkolonner, bliver det enten sjovt eller dårligt. Dette er næppe den effekt, som Sex -spalten skulle forsøge at opnå. I Amerika er der for eksempel et stort antal forskellige typer sexkolumnister. For eksempel lytter jeg ofte til en podcast - der svarer præsentanten simpelthen på spørgsmål. For eksempel siger en pige, at hun havde sadomaso sex med sin partner, og han begyndte at kvæle hende på en eller anden måde ikke særlig korrekt. Og de diskuterer denne sag med lederen. Det er umuligt at forestille sig sådan noget i vores land!

Alexey Munipov: Ja, det er svært at forestille sig i Komsomolskaya Pravda en klumme om aftaler om BDSM -sex.

Agarkov: I fællesskabet af sadomasochister i øvrigt et meget udviklet sprog. Fordi der er et presserende behov - du skal forhandle, så sex er sikkert. Jeg ville i øvrigt ikke se ned på sadomasochister. Der er tidspunkter, hvor et ægtepar har problemer, af en eller anden grund kommer de ind i dette samfund, accepterer ritualer, regler - og pludselig har de en gensidig forståelse. De blev enige. Ikke fordi der var behov for at føle smerte, de spillede det - men de havde fælles regler.

Sammenligningsgraf for brugen af ordene "pik" og "civilsamfund" i blogs

Kirill Vishnepolsky, chefredaktør for magasinet Men's Health: Og hvad ved vi generelt, hvordan vi skal tale med hinanden om? Det vil sige, taler vi i princippet med hinanden om noget? Vi har ikke sex -snak, fordi der slet ikke er en partnerskabskultur. Sex er et partnerskab. Se på Forbes -listen: der er ikke en enkelt person, der har en partner. Selv en, der startede en virksomhed i et firma, dræbte i bedste fald sine kolleger eller blev skilt.

Anna Varga, formand for bestyrelsen for Society of Family Counselors and Psychotherapists: Jeg er enig - der er ikke noget begreb om samarbejde i Rusland. Og derudover er der en særlig kærlighedsmytologi: dem, der elsker, skal forstå hinanden uden ord. Og hvis du skal tale om noget, betyder det, at vi ikke forstår hinanden, det vil sige, at vi ikke elsker hinanden. Det er skræmmende at tale om forskel, for kærlighedens mytologi forudsætter fravær af forskel.

Munipov: Det vil sige, at tale om sex automatisk betyder, at du har problemer?

Vishnepolsky: Altså ja.

Evgeniya Kuyda: Jeg er meget bekymret over spørgsmålet om selve sproget. For eksempel forekommer det mig, at en mand op til 30-40 år i sengen slet ikke ved, hvordan man gør noget. Og det værste er, at det generelt er umuligt at tale med ham om teknologi. Men teknikken i sex er vildt vigtig! Folk lærer sikkerhedsforanstaltninger før skiløb. Og der er to problemer her. Det første er, at ingen overhovedet får kontakt. Det vil sige, at jeg f.eks. Spørger: “Hvad kan du bedst lide?”, Og selv med disse ord falder folk i en slags dramatisk dumhed. Og det andet er, at der simpelthen ikke er noget sprog. Nå, sådan siger du - flyt din til venstre … Hvad er din? NS…? Penis? Rædsel. Der er simpelthen ingen ord. "Fuck" er et frygteligt ord. Og andre er ikke bedre. Derfor er det umuligt at skrive om dette nogen steder, hverken i en avis eller i et blad.

Agarkov: Dette problem blev engang formuleret af Igor Semenovich Kon. Vi har virkelig ikke et sprog til det. Der er et sprog for børn, "fisse-miski". Der er et medicinsk sprog, der er et uanstændigt sprog. Og der er et kærlighedssprog - alle disse "kaniner", "fisse" osv. Og faktisk er det alt. Vores sprog, sproget for at arbejde med en klient, er medicinsk. Og folk i receptionen improviserer, nogle gange meget opfindsomt. "Læge, liften er væk." Eller - "en jævnaldrende nægtede." I dette tilfælde forvirrer voksne erektion og ejakulation. Eller de kalder forureninger kollisioner.

Elena Kostyleva, digter: Der er også en separat klasse af sådanne særlige ord, der er værre end makker. Type "røv". Du vil høre det en gang i dit liv - du vil aldrig hilse på denne person igen.

Kuyda: Er der normale, neutrale udtryk? Du kan sige "står ikke op", men det er også uhøfligt.

Agarkov: Nå, i dag siger alle: "Læge, jeg har problemer med erektion."

Vishnepolsky: Tak til tv'et.

Maxim Krongauz, direktør for Institut for Sprogvidenskab, Russian State University for Humanities: Russisk kultur er faktisk præget af mangel på neutralt ordforråd. For eksempel har vi ikke neutral behandling. Udlændinge klager meget. Men der er mange følelsesmæssigt farvede mennesker: chefen, moderen og så videre. Så det er her. Der er medicinske termer, fordi der er behov for at gå til lægen og få råd. Men der er ingen neutrale. Og samtidig klager vi ikke over deres fravær, for vores kultur er indrettet sådan.

Munipov: Ja, her er vi, vi klager.

M. Krongauz: Du klager, fordi du er ung, du vil genskabe verden og kulturen, og kulturen modstår, herunder sprog. Sprog tjener vores kommunikation. Det er ikke sædvanligt, at vi diskuterer seksuelle problemer, ligesom det for eksempel ikke er sædvanligt at diskutere, hvordan vi aflaster os selv - derfor er der ingen neutrale ord for hverken det ene eller det andet. Der er børn, der er voldelige, men der er ingen andre. Her er en bavy, uanstændig samtale om sex er mulig, her har vi en enorm mængde ord. Og dette er et særskilt og interessant emne - hvordan græsrodskulturen forstår sex. Hun forstår det primært som vold. Verber, der betyder vold, tæsk, får vi ofte en anden betydning forbundet med samleje, normalt med præfikset "ot-". Et typisk eksempel er "rive af". Ordet "fuck" har også et slag i bunden. Omvendt får verber, der oprindeligt var forbundet med samleje, for eksempel uanstændige verber, meget ofte betydningen af at slå eller bedrage. I dette ordforråd fremstår en mand som en slags aktivt instrument, en voldtægtsmand, mens en kvinde enten bliver ydmyget, slået eller et kar, og der er derfor en række verber - "at blæse", siger. Der er fantastiske nye betydninger. Lad os sige ordet kvælning. Sjælden, i modsætning til hvad jeg kaldte. Ved du, hvad det betyder?

Kostyleva: Hvad sker der under oralsex?

M. Krongauz: Nej. Dette er for tidlig sædafgang.

Vishnepolsky: Interessant. Jeg bliver nødt til at bruge det.

M. Krongauz: Eufemismer lever generelt deres eget liv. Lad os sige, at ordet "pik" engang var et simpelt navn for bogstavet "x", det menes, at dette er en afkortet "kerub". Derefter blev det til en eufemisme for ordet på tre bogstaver og blev i sig selv krænkende. For mine forældres generation var eufemismen "fanden" uanstændig. Og for den nuværende generation, og pik er ganske anstændigt.

Kuyda: Og hvordan er det, at nogle ord fysisk er fraværende på det russiske sprog? Her opdagede forfatteren Idov, der oversatte sin bog fra engelsk, at der ikke er nogen russisk analog af ordet handjob - det er når du laver din partner med dine hænder.

M. Krongauz: Nå, det er naturligvis et ret nyt ord - fordi det er sammensat af to. Der er en sproglig lov: hvis et begreb er vigtigt for kulturen, er der en simpel betegnelse for det. Tilføjelser bruges til mindre betydningsfulde begreber.

Munipov: Så blowjob er også senere? Interessant. Selvom det ser ud til, hva '?

M. Krongauz: Oversættelsesproblemer er det første, vi stødte på i begyndelsen af perestrojka, da sådanne emner først blev mulige. Hvordan oversættes Henry Miller? Matom tager fejl, der er ikke sådan noget i originalen. Men som? Oversætteren måtte komme ud af det.

Kuyda: Men problemet er virkelig i sproget! Lad os sige, at der er et ord "blowjob".

Kostyleva: Har vi i øvrigt sådan et ord? Jeg mener, er den trykt?

Agarkov: Trykt, selvfølgelig. Ja, nu er alle ord trykt.

Kuyda: Det er ikke helt behageligt, men det er der. Men hvornår tværtimod en mand til en kvinde? Der er dette uhyrlige ord - "cunnilingus", men hvem bruger det? Og hvordan kan jeg fortælle en mand at gøre dette her? Bare skubbe på hovedet?

M. Krongauz: Ikke klar til at give intime anbefalinger. Men blowjobet har virkelig, videnskabeligt set, negative konnotationer. Fortæl ikke din elskede kvinde - gør det mod mig.

Kuyda: Hvordan siger man? "Sutter mig"?

M. Krongauz: Her, som i tilfældet med cunnilingus, er der plads til kreativ søgning.

Kuyda: Ved du, hvorfor der ikke er noget normalt ord for cunnilingus? Fordi russiske mænd mener, at cunnilingus er valgfri. Jeg stødte på nogle meningsmålinger, hvorefter næsten 90% af russiske mænd anser dette for at være en form for frygtelig perversion. Det er bare, at en mand ikke vil gøre noget for en kvinde. "Som fanden er jeg, så god." Hvorfor ville han tale?

M. Krongauz: Vi har skylden.

Vishnepolsky: Tilgiv os.

Kostyleva: Det forekommer mig, at sex er sådan et særskilt sprog. Og forskellige ting betyder forskellige ting på det. For en lesbisk er et blowjob én ting, for en mand er det en anden. Og det sker, du møder en person, og du taler det samme sprog, og nogle gange - den ene chatter, og den anden omvendt.

Kuyda: Jeg stødte lige på et forum kaldet "Klubben for sexelskere." Folk, der bruger prostituerede tjenester, kommunikerer der. Kæmpe, tusinder af deltagere. Og de har deres eget ordforråd. Der er forfærdelige udtryk - for eksempel ZKP, "øl -snack", hvilket betyder en pose med kræft. Men der er også fede. For eksempel: "ciffer" og "analog". "Nummer" - betyder "teknisk meget godt i sengen, men uden den mentale påvirkning." Og "analog" er følgelig virkelig på den gammeldags måde. Måske endda teknisk ufuldkommen, men mentalt.

Kostyleva: Det forekommer mig, at det er skabt i chats, dette nye sprog. Folk har chattet om sex i chats og fora i 15 år.

Munipov: Åh ja, vi så dette nye sprog. "Pelotki", "pulp" og "fisse".

Vishnepolsky: Jeg modtog for nylig en spam: "Fuck my oven."

Agarkov: Internettet har alle forudsætninger: der er upersonlig, afslappet kommunikation.

Vishnepolsky: Forresten, ja. Min kone og jeg kan kun diskutere alvorlige ting om ICQ. Der er en mulighed for at tænke, du kan tage en timeout …

M. Krongauz: Af en eller anden grund går vi ud fra, at der er fremgang på dette område. Men dette er helt valgfrit. Hvorfor er det bedre, når der er neutralt ordforråd? Hvorfor er det godt, når folk ved, hvordan de skal tale om det? Er det lettere at forhandle? Men der er vidunderlige kulturer, hvor mænd og kvinder ikke er enige. Der er endda et feminint og maskulint sprog på japansk - det vil sige ord, som nogle mennesker bruger og aldrig andre. Kan vi sige, at vores samfund er bedre, fordi der ikke er en sådan opdeling i det?

Agarkov: Der er bestemt fremgang på dette område, og en kvinde har godt af det. Tidligere oplevede tre fjerdedele af kvinderne slet ikke en orgasme, men nu er det maksimalt en fjerdedel.

Vishnepolsky: Vidste du, at i Rusland ifølge undersøgelser børster 70% af befolkningen ikke tænder?

Varga: Selvfølgelig er der fremgang. Se, da Freud begyndte, var det sædvanligt at endda lukke stolens ben med dikkedarer, så de ikke skulle antyde noget. Denne sammensværgelse af tavshed gav anledning til et endeløst antal neuroser, som Freud behandlede. Hvor er disse neuroser nu? Du vil ikke se dem. Der er ingen diagnose af hysteri. Neurotiseringsniveauet er objektivt faldet. Fordi benene er åbne. Derfor skal du tale.

Agarkov: Jeg ved det ikke, det er meget svært at sige, om antallet af neuroser er faldet. Klassisk neurastheni i den form, som den blev opfundet for 100 år siden, findes ikke i dagens diagnostiske opslagsbøger. Men nu er der depression i stedet. Tidligere blev patienternes arme og ben taget væk, tale, de var blinde. Og nu somatiserer neuroser - hjertet gør ondt, maven.

Sammenligningsgraf for brugen af ordene "depression" og "erektion" i blogs

Munipov: Så seksualundervisning er slet ikke nødvendig? Neuroser forsvinder ikke, samfundet vil ikke, børn vokser også på en eller anden måde op.

Agarkov: Det er nødvendigt, meget nødvendigt! Hvad sker der nu? Forældre vil ikke tale om sex med deres barn. Skolen vil ikke. Teenagermiljøet vil heller ikke lære ham noget. Og når han indgår ægteskab, besidder en person ikke kun samtalens evner - selv tænker på dette emne. Du nævnte eksemplet på vestlig spaltning, kulturen i rolige diskussioner - men i Vesten, så tidligt som i 70'erne, blev seksualundervisning indført på skoler uden undtagelse. Fra 12 år gammel. Og selvfølgelig frigjorde dette meget sproget og samfundet. Vi har stadig intet af slagsen.

E. Krongauz: Ligesom de vil introducere?

Agarkov: Ja, hvad er der! I 1993-1994 var der et berømt initiativ til at indføre seksualundervisning. Fem institutter begyndte at arbejde. Bemærk, at de ikke lavede en lærebog, men blot lavede et program - som generelt bør diskuteres med skolebørn. Det hele endte med en frygtelig skandale i statsdumaen. Udviklerne blev anklaget for useriøse handlinger i forhold til mindreårige. Generelt folkemordet på det russiske folk: de vil gøre os alle til prostituerede, korrupte og tage os med til Vesten. En straffesag er blevet åbnet! Tak fordi du lukkede. Så at tale om sex i Rusland er et spørgsmål om jurisdiktion. Siden da er alle forsøg på dette område blevet afbrudt. På private skoler, i den bløde version - det er stadig muligt.

E. Krongauz: Nå, privat, hvilket sprog taler de med børn?

Agarkov: På medicinsk er der ingen anden. Penis, phallus, vagina.

Vishnepolsky: Og hvordan adskiller penis sig fra phallus?

Agarkov: Phallus er en anspændt penis. Og penis er en blød phallus.

Alle til stede: Helt seriøst?!

Kuyda: Jeg levede i mørket.

Agarkov: Jeg skal fortælle dig en ting mere. I nogen tid blev spørgsmålet om, hvorfor næsten alle de vigtigste forskere og pædagoger inden for verdenssexologi var jøder, diskuteret aktivt i den sexologiske litteratur.

E. Krongauz: Nå, vi kom også her.

Agarkov: Tja, det er nysgerrigt. Det er bare det, at der i jødedommen, i modsætning til i kristen kultur, aldrig var forbud mod at tale om sex - og selve processen blev heller ikke fordømt. Det vil sige, at der var en kulturel tradition for at diskutere disse problemer.

E. Krongauz: Og hvem er det lettere at tale om deres problemer, mænd eller kvinder?

Varga: Det er lettere for kvinder. De er mindre fornærmede. På en eller anden måde skete det historisk. En mand hører bag kvinders påstande ikke kun samtaleemnet, men også at han, en mand, ikke er god. Et andet lag af følelser opstår, forbundet med selvværd: han, det viser sig, var altid dårlig, og hun bedrog ham i så mange år, var tavs.

Vishnepolsky: Jeg kan fortælle, hvor det kom fra. I Europa var der siden Romerrigets tid en såkaldt social kontrakt, da vasalen var afhængig af suverænen, og suverænen af vasalen. Alle samarbejdede. Og vi har altid haft et lodret samfund - en chef og en underordnet. Og dette forhold gik videre til forholdet mellem mænd og kvinder. En mand er en chef, og en kvinde er en underordnet. Hvorfor forhandle med en underordnet?

Varga: Hvad snakker du om! I 400 år nu har vi ikke haft noget lignende.

Vishnepolsky: I Rusland?

Varga: I Rusland.

Vishnepolsky: Ja? Hvor er der mindst et offentligt parti skabt af ulønnede bedstemødre? Hvor er borgernes horisontale samarbejde? Hvor er civilsamfundet?

E. Krongauz: Det vil sige, at den manglende snak om sex skyldes manglen på civilsamfund?

Vishnepolsky: Helt rigtigt.

Munipov: Ja, hvad er det. Og man kan ikke tale om sex uden at henvende sig til civilsamfundet.

Vishnepolsky: Fortæl mig hvorfor? Hvorfor tale om sex?

Munipov: Vent, jeg kan ikke tro mine ører. Taler dette chefredaktøren for Men’s Health?

Vishnepolsky: Nå, det er mig, retorisk, på vegne af det flovede underbevidsthed, jeg taler. Her har vi genoptrykt rådene fra amerikanske sexologer. Her åbner vi den, læser:”Spørg hvad hun vil have dig til at kalde hendes skede. Fortæl mig hvad du vil have hende til at kalde din penis. Foreslå flere muligheder, fra sjovt til uanstændigt. Det vil sige, at det er deres normale holdning: sæt dig ned ved forhandlingsbordet, diskuter. Og her er jeg chefredaktør for dette blad, der offentliggjorde dette råd. Jeg kan ikke spørge min kone om det. Hun vil tro, jeg er en idiot. Hun fødte tre børn, og efter det spørger jeg hende, hvordan hun vil have mig til at kalde hendes skede? Hvordan? Maryivanna?

Varga: Tja, ikke dårligt.

M. Krongauz: Der var et sådant udtryk - Dunka Kulakova.

Kuyda: Hvad er det? Fisting?

E. Krongauz: Nej, vi er kommet med en oversættelse til fisting - dispossession.

M. Krongauz: Og Dunka Kulakova er naturligvis onani.

Varga: Du spørger, hvorfor tale? Fordi folk ikke taler om det, kan de ikke teste deres fantasier med virkeligheden. Hvorfor opstod denne grimme seksualundervisning? Fordi disse kvinde -deputerede i Dumaen forestillede sig, hvordan de ville reagere på alt dette som børn - men de er voksne tanter, og sexede billeder vises i deres hoveder, og så påtvinger de dem barnet. Det er klart, at det viser sig den rædsel. Når der ikke er nogen normal samtale, opstår denne fantasibold.

Sammenligningsgraf for brugen af ordene "penis" og "phallus" i blogs

Kostyleva: Jeg har længe ønsket at skrive en bog med sexopskrifter. Vores kolleger skriver om mad, hvorfor kan vi ikke skrive om sex i samme ånd? Derfor ophidser denne samtale om sproget mig virkelig.

Vishnepolsky: Vent 200 år, alle ord vises.

Kuyda: Jeg tror, at alt vil være hurtigere. Der er et fantastisk online kursus kaldet, jeg tror, Purple Haze Blowjob. Meget populær blandt piger, jeg har tre venner tilmeldt. Du betaler 15 dollars om måneden, og de forklarer alt for dig på et meget tilgængeligt sprog. Nej, virkelig, der er på en eller anden måde alt i orden med sproget. I princippet er dette en analog til madlavningskurser: du betaler penge, så din mand bliver glad som følge heraf. Nå, du får også nogle fordele fra familielivet - lykke der, ro i sindet.

Vishnepolsky: Og er der tillid til, at partneren virkelig vil levere det i bytte for den lilla dis?

Munipov: Vi har en slags trist samtale. En mand kan ikke tale med en kvinde i vores land, selve samtalen er et frygteligt problem, alle ord om sex er forbundet med mørk vold.

M. Krongauz: Nå, hvad skal man gøre? Kultur har udviklet sig gennem århundreder. Vi kan ikke sammensætte et rundt bord og beslutte, at vi fra nu af vil være gode. Vi vil ikke voldtage nogen, vi vil ikke skade nogen. Men tro mig, vi er nået langt. For tyve år siden kunne vi ikke have sagt sådan noget højt og tæt på. Selv det tilsyneladende uskyldige ord “kvælning” kunne jeg ikke sige, da jeg mødte fremmede.

Munipov: Det kan jeg heller ikke nu.

Vishnepolsky: Jeg ved, hvornår alt vil ændre sig. Hvornår lærer vi endelig at køre på vejene med respekt for hinanden? Når vi endelig i fællesskab vil modsætte os myndighedernes handlinger. Når vi lærer at forhandle med hinanden i hverdagen, så vil vi kunne forhandle i sengen.

E. Krongauz: Så vi taler ALDRIG om sex?

Vishnepolsky: Bemærk: det runde bord var divideret med køn. Pigerne siger: "Jamen, hvorfor taler du ikke?" Og drengene: "Ja, tiden er ikke kommet, samfundet er ikke klar, hvor man skal skynde sig." Det er alt, og vi vil ikke indtage andre roller.

Kostyleva: Hvis problemet er, at mænd og kvinder bare har deres egne sprog, måske udarbejde en kvindelig-mandlig ordbog?

Vishnepolsky: Hvis der var et behov, ville de have klaret det for længe siden.

Varga: I øvrigt har psykoterapi i Vesten udviklet sig på denne måde. I 70'erne og 80'erne blev der arrangeret såkaldte mænds- og kvindegrupper: mænd talte om deres maskuline, kvinder - om deres feminine. Og så kom psykoterapeuter på ideen om at lave grupper af samme køn omgivet af det modsatte køn. Det vil sige, at herregruppen arbejder i akvariet, og kvinderne kan ikke deltage, men de ser og hører alt. Og så omvendt. Det viste sig at være utroligt effektivt og i øvrigt meget samlet sprog.

Kuyda: Så alt endte godt?

Vishnepolsky: Det hjalp.

Kuyda: Generelt gør jeg det rigtige, at jeg læser hans tekstbeskeder.